Gravearbejder
Slagelse - Gravearbejder_old - Større fjernvarmearbejde ved Holmstrupvej m.fl

Større fjernvarmearbejde ved Holmstrupvej m.fl

30/01/2024

Envafors har nu fundet den entreprenør, som skal forestå anlægsarbejdet med etablering af større forsyningsledning for fjernvarme, og vi er så småt gået i gang.

Tidsplan

Anlægsarbejdet opstartes primo november 2023 og vil forventeligt vare frem til efteråret 2024.


Vi starter med at udrulle hovedledning fra Ndr. Ringgade, via Kalundborgvej og videre ad Holmstrupvej. Herefter fortsættes ad Landsgravsvej, Læsøvej, Lillevangsvej for endeligt at blive tilsluttet eksisterende ledning ved krydset Bjergbygade/Idagårdsvej.


Man kan se det planlagte omfang på oversigtstegningerne i den blå boks. Tidsplanen bliver om nødvendigt ajourført, og nyeste udgave vil være tilgængelig her på siden.

Fotoregistrering

Entreprenøren Arkil med underentreprenør In-Situ Consult omdeler inden gravearbejdet i de enkelte delstrækninger en skrivelse vedrørende før-fotoregistrering af ejendommene langs udgravningen til den nye hovedledning.

Undskyld, vi forstyrrer!

Vi kan desværre ikke undgå, at det støjer, ryster og støver lidt, når entreprenøren arbejder. Det støjer, når der anvendes gravemaskiner, samt når jorden skal fyldes tilbage i udgravningerne, og det ryster, når jorden komprimeres. Der må i anlægsperioden forventes en del gener fra entreprenørens maskiner, opgravede kørebaner, mm., men vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere generne.

Trafikale forhold

I forbindelse med fjernvarmearbejdet vil de trafikale adgangsforhold blive påvirket af anlægsarbejdet. Kørebanen vil være indsnævret på strækningen, hvor der arbejdes, og flere steder bliver det nødvendigt at omdirigere eller spærre for trafikken i perioder. På strækninger, hvor der arbejdes, vil der i berørte indkørsler blive udlagt køreplader.

Holmstrupvej m.fl. 2Holmstrupvej m.fl. 1

Kontaktpersoner

Projektleder:
Navn:
Steffan Hansen og Leif Clausen
Firma:
Adresse:
Adresse 2:
Adresse 3:
Telefon:
Entreprenør:

ARKIL A/S

Kennet Hansen

kehan@arkil.dk.

Projektdokumenter: