Nyheder
Næstved - Nyheder - Liste med nyheder - Velkommen på det nye envafors.dk

Velkommen på det nye envafors.dk

01/02/2024

Vi har i dag lanceret vores nye, fælles hjemmeside for hele Envafors på domænet envafors.dk, der er vores nye ansigt udadtil.


Vi har samlet det bedste fra vores tidligere hjemmesider nk-forsyning.dk og skforsyning.dk i vores nye, lækre design. På den nye hjemmeside har vi foruden en øget brugervenlighed lagt stor vægt på en let adgang til vores selvbetjeningsløsninger og fyldt op med flere, nyttige informationer.


Vi har også gjort det lettere for vores kunder at skabe sig et overblik over igangværende driftsforstyrrelser. Via driftsstatusboksen på forsiden vil det altid være muligt at danne sig et komplet overblik over kendte og igangværende driftsforstyrrelser – eller selv melde en fejl.


Vær opmærksom på, at du, første gang du besøger hjemmesiden, vil blive bedt om at tage stilling til, hvilken kommune er bosiddende i. En cookie husker derefter dit valg, så du fremover vil lande på den valgte side. Vil du efterfølgende se forsyningsarter m.v. i den anden kommune, kan du skifte dertil via ”kommunevælgeren” oppe i øverste højre hjørne.