Har du fundet energien?
Bestil gratis energitjek

Kundehistorier

Navn:
Katrines gode energi
Historie part 1:
Katrine på 27 år har netop købt sit første hus på Tovesvej i Korsør. Hun fik det til en rigtig god pris, og derfor blev der råd til at sætte penge i at gøre huset energirigtigt. Her søgte hun hjælp fra SK Forsynings energirådgiverteam, der også hjalp hende med at søge tilskud fra det offentlige.
Billede:
Katrines gode energi
Historie part 2:

Et nyt job i Slagelse og et ønske om at komme tættere på familien var det, der fik Katrine Egholm Nielsen til at flytte fra København og vende tilbage til sin barndomsby, Korsør. - Det var mine forældre, der hjalp mig med at finde det rigtige hus til en pris, jeg havde råd til, indleder Katrine, hvis far er håndværker, og derfor ikke lod sig skræmme af ejendomsannoncens beskrivelse som et rigtigt håndværkertilbud, men så alle mulighederne i det lille røde parcelhus ved stadionkvarteret. - Her var mange små rum, så der skulle rives vægge ned og skabes mere lys og plads overalt. Og så drømmer jeg om at få en terrasse, der giver forbindelse mellem huset og haven, forklarer Katrine.


I forbindelse med huskøbet lovede hendes far, han nok skulle hjælpe hende, alt hvad han kunne, med det håndværksmæssige. - Her har jeg jo far som fagmand, men jeg havde også brug for at gøre huset så billigt som muligt at bo i, og da på varme jo er dyrt, vidste jeg også at der skulle nogle eksperter i energirenovering ind over. Så allerede få uger efter, at jeg havde skrevet under på slutsedlen, ringede jeg til energirådgiverne i Energitjek Slagelse (et samarbejde mellem SK Forsyning og Slagelse Kommune) for at få hjælp, siger hun og tilføjer med et smil: - De er jo gratis! - Det er da fantastisk! 


En klog investering

Selv om Katrine nok drømmer om lækker indretning, ved hun godt, at det, der sælger boliger i dag er energirapporten, og derfor er hun også indstillet på, at et godt og varmt hus er en investering, der langt bedre betaler sig at lægge ud med. 


Så da Morten Thinggaard Rasmussen og Henrik Ådal kommer på besøg for at gennemgå hendes nyerhvervelse, ved hun godt, at de første penge skal puttes i isolering, og så må et lækkert køkken og badeværelse komme efter. - Da vi kom op på Katrines loft, var her isoleret med 75 – 100 mm., men hun skal have mindst det dobbelte antal millimeter for, at det batter. Skorstenen skal rives ned, og hullet skal lukkes, forklarer Morten, og Henrik supplerer: Det kom jo egentlig ikke rigtigt bag på hende men en revne i gulvet viste også, at etageadskillelsen kun bestod af sand og byggerester, så her bør hun lægge isolering og nyt gulv. 

- Ja det med taget overraskede mig ikke, men jeg havde ikke lige tænkt på gulvet, sukker Katrine, der i øvrigt allerede havde indhentet tilbud på nye C-energivinduer, fordi de eksisterende var punkterede. 


Et tilskud, der aspirerer

Morten og Henrik forklarede også Katrine, at hun kunne få tilskud til vinduerne, hvis hun i stedet valgte A eller B. - Det var godt, de kom ind over her, før jeg handlede, mener Katrine, og Morten supplerer: - Det er det, der er hele ideen med tilskud til energiforbedringer – jo bedre du gør det for energien, desto større tilskud, så vi alle sammen kan spare på varmen og strømmen. Helt konkret betyder det jo, at dit hus kommer i den øverste del af Top3, når det skal energimærkes til sin tid, så her er du en rigtig sej boliginvestor, smiler han.


Morten og Henrik har også hjulpet mig med at søge om tilskud, og det var super godt at have dem på sidelinjen, for kors, hvor har jeg selv lært meget, siger Katrine og slutter: Selv om det jo ikke er en stor del af de penge, jeg bruger på energiforbedringer, er det enormt aspirerende, fordi ordningen også belønner mig, den dag jeg måske vil sælge igen.

Læs her hvad hvores kunder siger om energitjekket

Vil du vide mere om os

Vi arbejder sammen om Energitjek Slagelse:

SK Forsyning

Slagelse Kommune

Bestil gratis energitjek hos Energitjek Slagelse