Drift
Drift

gadelys-ikon-menu-side

Problemer med gadelyset? 

Du kan fejlmelde det her på siden Giv et Praj

Kontakt
Kontakt

Kontakt SK Forsyning

Tlf. 58 36 25 00

Telefontider:

Man-tors 08-18:00

Fredag 08-13:00

info@skforsyning.dk

Skriv til os her

Indtast søgeord

Du er her:


Whistleblowerordning for leverandører

Kritisable eller ulovlige forhold

SK Forsyning A/S ønsker en åben virksomhedskultur, hvor medarbejdere kan stå frem og indberette mistanke om uregelmæssigheder eller ulovligheder vedrørende SK Forsynings medarbejdere, ledelse og bestyrelse.


SK Forsynings whistleblowerordning (i henhold til Lov 2021-06-29 nr. 1436) giver mulighed for, at både interne medarbejdere og eksterne interessenter dvs. selvstændige erhvervsdrivende, der arbejder under tilsyn og ledelse af kontrahenter, leverandører og underleverandører, kan foretage indberetninger.


Du kan kun indberette forhold om personer med tilknytning til SK Forsyning, herunder medarbejdere, ledelse og bestyrelsesmedlemmer i SK Forsyning.


Du kan indberette forhold om alvorlige lovovertrædelser, forseelser eller andre alvorlige forhold eller mistanke herom. Der kan alene ske indberetning om:

  • Alvorlige og/eller strafbare forhold som f.eks. tyveri, underslæb, bedrageri, svig, bestikkelse, korruption, regnskabssvindel/-manipulation, uretmæssig brug af aktiver, misbrug af økonomiske midler mv
  • Alvorlige forhold vedrørende diskrimination, vold, overfald og seksuel chikane
  • Grov overtrædelse af interne retningslinjer (ved grov overtrædelse forstås systematisk, gentagen og væsentlig overtrædelse af interne retningslinjer og procedurer)

Indberetninger må kun foretages, hvis du har viden eller begrundet mistanke om, at der er begået sådanne forhold.


SK Forsyning har indgået aftale med Advokathuset Køge, der varetager whistleblowerordningen og dermed sikrer uvildigheden og et højt beskyttelsesniveau for en evt. whistleblower herunder via sikring af at whistleblowerens identitet ikke videregives uden dennes samtykke.


Indberetning sker enten:

a.      Skriftligt via almindeligt brev/mail til:

         Advokathuset ApS

         Søndre Alle 21 B

         4600 Køge

         Att: Michala Jørgensen

         Mail: mj@advokathuset-koege.dk


b.     Telefonisk på telefonnummer 5665 2616


Advokathuset vurderer hvorvidt indberetningen er omfattet af loven, giver meddelelse til whistlebloweren, samt orienterer om hvilke tiltag der forventes igangsat med udgangspunkt i indberetningen. Advokathuset sørger for opfølgning på indberetningen og kan bistå en whistleblower med at rette henvendelse til relevant aktør eller selvstændigt anmelde indberetningen videre til relevant myndighed, herunder også politianmeldelse.


Såfremt det vurderes, at indberetningen ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde, afvises indberetningen og whistlebloweren orienteres herom.


Har du spørgsmål til whistleblowerordningen kan du rette henvendelse til Adm. direktør Henrik Birch eller Advokathuset v/advokat Michala Jørgensen, mj@advokathuset-koege.dk, telefon: 5665 2616.

SK Forsyning
Telefonerne er åbne
Man-tors
08-18.00
Fredag
08-13.00
Du er her >
Til af siden toppen