Drift
Drift

gadelys-ikon-menu-side

Problemer med gadelyset? 

Du kan fejlmelde det her på siden Giv et Praj

Kontakt
Kontakt

Kontakt SK Forsyning

Tlf. 58 36 25 00

Telefontider:

Man-tors 08-18:00

Fredag 08-13:00

info@skforsyning.dk

Skriv til os her

Indtast søgeord
Du er her:
Publiceringsdato
12. januar 2022

Interview med Bodil Knudsen

Billede stort:
Interview med Bodil Knudsen

Hvad vil det sige at sidde i vores bestyrelse som forbrugerrepræsentant?


Bodil Knudsen, der har siddet som forbrugervalgt i vores bestyrelse i de sidste fire år giver her et åbent interview om rettigheder, forpligtelser og ansvar. Overvejer du at stille op til forbrugervalget? Så er det en god idé at læse interviewet 


Hvilke overvejelser førte til, at du valgte at stille op?
Jeg havde i forvejen et meget stort kendskab til SK Forsyning – både til virksomheden som helhed og til bestyrelsesarbejdet i virksomheden. Jeg har siddet i bestyrelsen siden 2000 og været formand i sammenlagt 14 år. Det var vigtigt for mig at kunne arbejde for at bevare kommunens aktive ejerskab af virksomheden og for at sikre dens værdier – som jo er skabt af forbrugernes penge gennem årene.


Jeg vil også gerne fortsætte med at bidrage til SK Forsynings miljøpolitik og -aktiviteter. Jeg synes altid, at SK Forsyning har gået foran også på de to områder, og det ville jeg gerne arbejde for kunne fortsætte.


Hvorfor synes du, man skal stille op til det kommende valg?
Jeg synes, man skal stille op, hvis man har en reel interesse for forsyning – og meget gerne har evner for og indsigt i branchen og for, hvordan man driver en virksomhed. Hvis man ikke har nogen indsigt i forsyning på forhånd, skal man i hvert fald være indstillet på, at der er utroligt meget man skal sætte sig ind i i starten. Det er store mængder viden, man skal nå at få indsigt i på kort tid. Et forsyningsselskabs økonomi er sammensat af en række love og regulativer, som kommer fra myndighederne, så der er meget at sætte sig ind i.


Og så skal man have lyst til at indgå i en enhedsbestyrelse. Forbrugerrepræsentanter, der vælges til SK Forsynings bestyrelse, vil indgå i alle koncernens selskabsbestyrelser. Og sidst men ikke mindst bør man have lyst til at indgå i et positivt og aktivt arbejde OG samarbejde med direktionen.


Hvad bør man overveje som mulig kandidat?
Man skal være klar over, at det er virksomhedens interesser, man varetager i bestyrelsesarbejdet – ikke særlige forbrugeres interesse. Hensynet til samtlige forbrugere skal veje tungest. SK Forsyning er underlagt Selskabslovgivningen, og det er de præmisser, som ligger i dén, man skal kunne se sig selv i. Jeg tror, at mange kunne tænke sig at indgå som en slags ”forbrugernes vagthund”, men det er altså ikke sådan bestyrelsesarbejde foregår.


Hvad har det betydet for dig at sidde i SK Forsynings bestyrelse?
Jeg har fået indsigt i og forståelse for udvikling af alle de forsyningsarter, SK Forsynings beskæftiger sig med.

Jeg har oplevet, at jo mere man selv involverer sig i bestyrelsesarbejdet, desto mere får man lov til at være med til at præge, og derfor får man også mere indflydelse.


Jeg har også oplevet, og det er lige så vigtigt for mig, som det mere bestyrelsesfaglige, at SK Forsynings medarbejdere er meget dygtige til deres job. De er utroligt engagerede, de er positivt indstillede, og de er loyale over for deres arbejdsplads og deres kolleger. Der er simpelthen en god ånd og en god tone medarbejderne imellem. Det er så dejligt at opleve.


Hvad skal man være bevidst om, når man er valgt?
Man skal være klar over, at der følger stort ansvar og mange pligter med dét at sidde i en bestyrelse. Men man får også rettigheder, når man sidder i en bestyrelse – for eksempel til at indgå i samarbejde om muligheder for virksomheden og de udfordringer, der dukker op for den.


Og så skal man som tidligere nævnt holde sig for øje, at det er virksomhedens interesser, man varetager.


Hvorfor synes du, man skal stemme til det kommende valg?
Vi har muligheden for på demokratisk vis at få indflydelse i SK Forsynings bestyrelse. Og den mulighed synes jeg som politisk menneske, at man altid skal gøre brug af – ja faktisk vil jeg sige, at man har pligt til at gøre brug af den.

Jeg synes i øvrigt også, det er vigtigt, at man giver sin stemme til én, man kender til og ved, hvad står for. 

Job hos SK Forsyning:

Vi har i øjeblikket ingen ledige stillinger
SK Forsyning støtter KNÆKCANCER 2021
SK Forsyning
Telefonerne er åbne
Man-tors
08-18.00
Fredag
08-13.00
Du er her >
Til af siden toppen