Drift
Drift

gadelys-ikon-menu-side

Problemer med gadelyset? 

Du kan fejlmelde det her på siden Giv et Praj

Kontakt
Kontakt

Kontakt SK Forsyning

Tlf. 58 36 25 00

Telefontider:

Man-tors 08-18:00

Fredag 08-13:00

info@skforsyning.dk

Skriv til os her

Indtast søgeord
Du er her:
Publiceringsdato
16. september 2021

Det er NU, hvis man skal med på grøn og billig fjernvarme…

Billede stort:
Det er NU, hvis man skal med på grøn og billig fjernvarme…

I Danmark er det politisk besluttet, at olie og naturgas skal udfases og at grøn strøm og fjernvarme skal ind i stedet. Det betyder, at mange danskere skal over på en anden varmeform. Derfor er SK Forsyning i gang med meget store udvidelser af fjernvarmeområderne.


Lige nu tager vi hul på at udvide fjernvarmen i Korsør
I Korsør er der tidligere på året sendt invitationsbrev til de områder, der bliver berørt, og dermed får mulighed for at få fjernvarme. ”Det er NU, man skal melde sig til ved at returnere den kontrakt, man har fået med posten, hvis man skal have mulighed for at komme med på det gode tilbud om billig tilslutning til grøn fjernvarme”, siger Energichef i SK Forsyning og fortsætter: ”Vi har med glæde modtaget underskrevne kontrakter fra 55% i skrivende stund. Hvis der er flere, som ønsker at gøre brug af det gode tilbud om grøn varme til en billig tilslutningspris, så er det altså NU, man skal sende sin kontrakt retur til os. Lige nu er vi i gang med det udbud, som skal ligge til grund for projektet. Når udbuddet er overstået, går vi i gang med detailplanlægning og med at indgå aftaler med de entreprenører, der skal udføre arbejdet i praksis – og derefter ruller gravemaskinerne ud. Det bliver omkring slutningen af 2021, at det vil ske”.


Også fjernvarme i snar fremtid på Halsskov
På Halsskov har alle, der får mulighed for fjernvarme, fået et brev. I dette bliver boligejerne også bedt om at returnere en underskrevet kontrakt, hvis de vil have lagt grøn og billig fjernvarme ind.


Også på Halsskov gælder der, at minimum 40% skal takke ja til tilbuddet – ellers bliver det ikke til noget. ”Så det kan være, at man skal tale med sine naboer, sådan at der kommer nok med på ideen om fjernvarme, for også her er det NU, man skal sende en underskrevet kontrakt retur til os”, siger Carsten Lunde og afslutter: ”Vi har allerede fået kontrakter fra en del, men der er stadig et godt stykke vej, før gravemaskinerne kan begynde at rulle i Halsskov”.


SK Forsyning
Telefonerne er åbne
Man-tors
08-18.00
Fredag
08-13.00
Du er her >
Til af siden toppen