Drift
Drift

gadelys-ikon-menu-side

Problemer med gadelyset? 

Du kan fejlmelde det her på siden Giv et Praj

Kontakt
Kontakt

Kontakt SK Forsyning

Tlf. 58 36 25 00

Telefontider:

Man-tors 08-18:00

Fredag 08-13:00

info@skforsyning.dk

Skriv til os her

Indtast søgeord
Du er her:
Publiceringsdato
12. august 2021

Erhvervs Awards er det store grønne arrangement i 2021

Billede stort:
Erhvervs Awards er det store grønne arrangement i 2021

Det er endelig muligt at holde større arrangementer. Og når Erhvervs Awards 2021 løber af stablen den 12. november på ZBC, vil Klima- og Miljøprisen, som uddeles af Sydbank og SK Forsyning, igen i år bidrage til at sætte fokus på en bæredygtig fremtid for kommende generationer.


Hvem kan få Klima- og Miljøprisen?
Prisen gives til en virksomhed, institution eller organisation, der er beliggende i Slagelse Kommune, og som gennem et målrettet initiativ på markant vis har gjort en særlig indsats for at beskytte mod klimaforandringer og/eller understøtter et bæredygtigt miljø. Alt inden for rammerne af FN’s verdensmål.

"Det handler om ansvarlighed. I dag er det et naturligt krav til alle virksomheder, at man er bevidste omkring klima og miljø. Ikke mindst de dystre udsigter i FN’s Klimarapport fra 9. august 2021 bekræfter desværre, at noget SKAL ske NU. Med denne pris vil vi gerne motivere, inspirere og anerkende dem, der gør det særligt godt på området", siger Jesper Lund Wimmer, Områdedirektør i Sydbank.

"Klimaforandringerne påvirker os alle og er et fast punkt på dagsordenen i hele verden. Med Klima- og Miljøprisen vil vi gerne fremhæve en virksomhed eller organisation, der gør en særlig indsats - også gerne i bevidsthed om de særlige klima- og miljømål blandt FN’s 17 verdensmål", tilføjer Jan Østerskov, direktør i SK Forsyning, som gennem en årrække har haft og arbejdet med grøn omstilling som del af virksomhedsstrategien.

Jesper Lund Wimmer og Jan Østerskov er enige om, at Klima- og Miljøprisen gennem Erhvervs Awards 2021 kan bidrage til, at der kommer endnu mere fokus på klima og miljø i lokalområdet. Det sender et stærkt signal om, at vi alle bør stå ”...sammen om en bæredygtig fremtid..”, som også er titlen på SK Forsynings 2025-strategi. Vi kan og bør tænke bæredygtighed ind i vores hverdag, ikke kun privat, men også når vi er på arbejde.

Sådan indstiller du en kandidat
Kandidater til Klima- og Miljøprisen kan indstilles af virksomheder, institutioner, organisationer og enkeltpersoner. Hvis man vil indstille en kandidat, skal man gøre det at udfylde og returnere indstillingsblanketten, som man finder her. Blanketten skal være indsendt til klimapris@skforsyning.dk senest den 1. september 2021.


Læs mere om prisen her

Indstillingerne vurderes af en dommerkomité, der består af en repræsentant fra henholdsvis Sydbank og SK Forsyning samt formanden for Slagelse Kommunes miljøudvalg, Jørgen Grüner.


Selve prisen består af et diplom, et kunstværk og ”et grønt bevis”. Vinderen af Sydbank og SK Forsynings Klima- og Miljøpris kåres som nævnt under Erhvervs Awards den 12. november. 

SK Forsyning
Telefonerne er åbne
Man-tors
08-18.00
Fredag
08-13.00
Du er her >
Til af siden toppen