I de kommende år udvider vi fjernvarmeområdet. Der er forskel på, hvornår vi kommer. nedenfor kan du se vejledende tidsplaner:
Hvis du bor i Korsør eller på Halsskov:
Indtast din adresse i modulet og se, om du kan få fjernvarme. Du kan ved samme lejlighed angive om du har interesse i at få fjernvarme eller ligefrem melde dig til. Se om du kan få fjernvarme i Korsør/Halsskov
Vi har lavet en simpel beregner, der kan give dig en idé om, hvad et skift fra naturgas til fjernvarme kan betyde for dig og dit parcelhus, rent økonomisk. Beregneren er vejledende, men du er velkommen til at kontakte os, så vi kan hjælpe med at lave en præcis beregning.
Du kan enten vælge at afdrage de 10.000 kr. rentefrit over varmeregningen de næste 5 år ELLER betale ved tilslutningen.
Derudover skal du beregne ca. 28.500 kr. inkl. moms til at få fjernet dit gamle gasfyr og til køb og installation af dit nye fjernvarmeanlæg. Betaling herfor sker direkte til VVS’eren, du vælger. Håndværkertimerne på stikket udgør 60% af tilslutningsprisen. De timer, som VVS'eren skal bruge (både nedtagning af gasfyr og tilslutning af nyt fjernvarmeanlæg), kan du også trække fra på selvangivelsen.
I SK Forsyning producerer vi al varmen på flis, halm og solpaneler - og lige om lidt (i løbet af 2022) også på varmepumper af den helt store slags. Det vil sige, at din fjernvarme er CO2-neutral.
Det kan være, at du i så fald kan få fjernvarme på et senere tidspunkt, men at vi endnu ikke har planlagt det. Du er velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger på tlf.: 5836 2500.
Ja, det er frivilligt at komme med på fjernvarmen. Dog skal du være opmærksom på, at alle oliefyr i Danmark skal være udfaset senest i 2030. Det forventes også, at der vil ske det samme med naturgasfyr. Der er endnu ikke besluttet en endelig dato for, hvornår naturgasfyr skal være udfaset, men den beslutning kommer efter al sandsynlighed inden for de kommende år.
Din ejendom skal være tilsluttet senest 3 år efter, at fjernvarmeforsyningen er etableret. Du skal være opmærksom på, at hvis din ejendom ikke er tilsluttet inden et år, så forfalder hele tilslutningsafgiften. Det kan du også læse af din kontrakt.
Ja, det må du gerne. Vi blander os ikke i supplerende varmekilder, men vi vil dog henlede opmærksomheden på, at fjernvarme er valgt i SK Forsynings område - blandt andet på grund af de miljø- og klimamæssige fordele. Du skal fortsat betale faste bidrag og forbrug for fjernvarmen til os.
Ja, du kan godt bibeholde gasinstallationen og fortsat bruge dit gaskomfur eller -kamin samtidig med at vi forsyner dit hus med fjernvarme.
Dog er det en god idé at ringe til naturgasselskabet og meddele dette, således at du kan blive sat forholdsmæssigt ned i forbrug. Endvidere oplyser Evida (tidl. Dansk Gas Distribution), at når man så ikke længere anvender disse apparater skal stikledningen (installationen) nedtages og omkostningen for dette påhviler kunden.
Du kan altid sove godt om natten, uden bekymring om der er varme på næste morgen. Det er heldigvis meget sjældent, at vi ikke kan levere varme til vores kunder. Se filmen om hvorfor, det er en rigtig god idé at skifte til fjernvarme - klik på billedet