Åbn menuen og se sidestruktur
Søg på skforsyning.dk
Sernd e-mail til SK Forsyning
Indtast søgeord
Vælg søgemetode
skforsyning-logo
Du er her >

Udskiftning af fjernvarme- og kloakrør betyder lukning af Valbyvej i et års tid

Billede stort:
Udskiftning af fjernvarme- og kloakrør betyder lukning af Valbyvej i et års tid

Vi skal skifte fjernvarme- og kloakrør på Valbyvej, og derfor er en del af Valbyvej fra søndag aften den 12. maj spærret totalt for al biltrafik - i første omgang i et par uger. Vejen bliver spærret fra Kierulffsvej til indkørslen til Netto – i alt omkring 100 meter. Gående og cyklister kan stadig passere.

Vi har i den sidste tid besøgt virksomhederne - blandt andet Fakta, HK og Netto - som bliver direkte berørt af vejarbejdet. Vi gør alt, hvad vi kan for at genere mindst muligt under arbejdet og for at arbejdet kan udføres så gnidningsfrit som muligt

Årsagen til udskiftningen er, at de eksisterende fjernvarme- og kloakrør både er for små og for gamle. For begge type gælder, at de nye rør bliver større og dermed mere effektive. Når det gælder kloakkerne, tager vi også højde for prognoserne om en større mængde regnvand i fremtiden på grund af klilmaforandringer.


Vi har desværre ikke mulighed for at skifte de forskellige typer rør samtidig. Det skyldes, at fjernvarmerørene ligger i halvanden meters dybde, mens kloakkerne ligger omkring fem meter nede. Derfor vil det være praktisk umuligt at komme til for arbejderne samtidig, så derfor er vi nødt til at tage hver type rør for sig. Der er altså en mening med, at vi er nødt til at grave to gange – selv om det set udefra kan virke mærkeligt.


Arbejdet vil vare i godt et år, og det er fordi, der skal graves i flere etaper – og i så stort et gravearbejder, er man også nødt til at afsætte tid til uforudsete forhindringer – vejr og vind og så det, at der kan ligge noget i vejen, når man først har åbnet for at skifte rørene.


Der fortsat vil være indkørsel til både Kierulffsvej og Fakta, men kun fra den nordlige del af Valbyvej. Omkring Netto-butikken er det fortsat muligt at benytte den normale indkørsel og bagvejen. Når de første omkring 100 meter er lavet, kommer der midlertidig asfalt pa vejen - og så rykker vejarbejdet 100 meter længere mod nord, hvorfor denne del af vejen så vil blive spærret af. Når det sker vil den sydlige del bliver genåbnet.


Vi beklager naturligvis det besvær, der kommer ud af gravearbejdet, og gør al hvad vi kan for at virksomheder, borgere og trafikanter bliver generet mindst muligt.


Valbyvej2A

Publiceringsdato
13. maj 2019
SK Forsyning
Telefonerne er åbne
Man-tors
08-18.00
Fredag
08-13.00
Til toppen