Åbn menuen og se sidestruktur
Søg på skforsyning.dk
Sernd e-mail til SK Forsyning
Indtast søgeord
Vælg søgemetode
skforsyning-logo
Du er her >

Gode råd om varme

Du er her:
Områdebillede Tekst til detaljevisning:

Der findes mange muligheder for opvarmning af din bolig. Her kan du læse om de forskellige typer, deres fordele og ulemper - og der er ligeledes mange gode råd til at få så god en opvarmning som muligt og samtidig få en fornuftig varmeøkonomi.

Områdebillede tekst:
Gode råd om varme
Hent en anden nyhed:

Fjernvarme - et genbrugssystem

Fjernvarmeafkøling

Med fjernvarme er der i princippet tale om en slags genbrugssystem. Fra varmeværket bliver der i et lukket rørsystem pumpet varmt fjernvarmevand rundt til forbrugerne. Det sker med en temperatur på mellem 70 ˚C og 95 ˚C – afhængigt af årstiden og udetemperaturen. Når fjernvarmevandet sendes retur til varmeværket, er det betydeligt koldere, fordi forbrugerne har ”trukket varme ud” af vandet til opvarmning af boligen og brugsvandet. På værket bliver fjernvarmevandet igen varmet op og pumpet ud til forbrugerne igen. Men det er ikke alle, der udnytter energien i fjernvarmevandet optimalt, altså trækker mest mulig varme ud af vandet, inden det sendes retur. Det, forbrugerne skal være opmærksomme på, er forskellen mellem fjernvarmevandets temperatur ved fremløb og ved returløb. Denne temperaturforskel kaldes for “afkøling”.

Det handler om afkøling

Alle med fjernvarme ved, at varmeregningen bliver mindre, hvis man bruger det varme vand med omtanke, Både det i hanerne og i radiatorerne. Over hele landet har teknikere på området længe fokuseret på, at temperaturen på returvandet fra vores boliger har stor betydning for, hvor godt vi udnytter energien i fjernvarmesystemet. Hvis temperaturen f.eks. er 70 ˚C, når det kommer ind i huset og 40 ˚C, når det sendes retur, så er afkølingen på 30˚C. Afkølingen skal være så stor som muligt. Du kan ikke ændre på fjernvarmevandets fremløbstemperatur, men returtemperaturen og dermed afkølingen kan du godt ændre.

Gennemsnitlig årsafkøling

Afkølingen er som regel størst om vinteren, hvor alle har brug for varme. Omvendt er den mindre om sommeren, hvor vi næsten kun bruger fjernvarmen til et varmt bad. For at få et mere nøjagtigt billede af afkølingen i varmeanlæg, beregnes den derfor som et gennemsnit over hele året og kaldes “den gennemsnitlige årsafkøling”. Hvis husets varmeanlæg ellers er i orden og korrekt indstillet, bør det – hos de fleste – være muligt at opnå en gennemsnitlig årsafkøling på mindst 30˚C. Men der kan være stor forskel på, hvor god afkølingen kan blive hos den enkelte forbruger afhængigt af, hvor på fjernvarmenettet huset ligger. Bor du i yderområdet af nettet, kan fremløbstemperaturen på fjernvarmevandet være lavere. Jo højere fremløbstemperaturen er, desto lettere er det at opnå en god afkøling. En afkøling på under 20˚C er ikke tilfredsstillende. Det er nemlig udtryk for, at det varme vand simpelthen suser gennem radiatorerne uden at afgive tilstrækkelig varme til rummet. En dårlig afkøling betyder, at varmeværket enten skal sende mere fjernvarmevand i cirkulation eller også hæve temperaturen på vandet, hvis der skal være varme nok til alle. Begge dele giver et større energiforbrug. Enten fordi de pumper, der sender vandet rundt i systemet, skal bruge mere el til at pumpe mere vand ud, eller fordi der opstår et større varmetab i ledningsnettet, når temperaturen hæves. En dårlig afkøling belaster på den måde varmeværkets – og dermed også forbrugernes egen økonomi, da omkostningerne til driften nødvendigvis må indregnes i varmeprisen.

Beregn selv den årlige afkølingPå varmeværket kan vi – ud fra årsforbruget – beregne, hvor god den gennemsnitlige årsafkøling er hos den enkelte forbruger. Ved hjælp af energimåleren på dit varmeanlæg kan du også selv beregne afkølingen.


Fjernvarme

Her kan du finde en lang række gode råd om fjernvarme


Klik på linket her

Klimaskærm

Isolering:

Isoleringen er den vigtigste faktor i din bolig, når det kommer til besparelser på varmeforbruget. Derfor er det også altid smart at starte med at efterisolere huset, før der udføres andre tiltag, som for eksempel udskiftning af varmekilde.


Ydervægge:

Ydervægge kan isoleres både indefra og udefra eller i hulmuren, hvis væggen ikke er massiv. Hvis ydervæggen isoleres indefra, skal det sikres, at der ikke er opstigende fugt i væggen, idet ydersiden bliver koldere. Inden der isoleres indefra, skal eksisterende dampspærre fjernes. Ved tvivlsspørgsmål, kontakt da en fugtteknikker. Udvendig isolering af ydervægge koster mere end indvendig isolering. Til gengæld optager isoleringen ikke noget af boligens areal.


Hulmur:

Hvis huset ikke er hulmursisoleret, vil det være et godt sted at starte med at energiforbedre boligen. Der vil typisk kunne spares betydeligt på varmeregningen, og komforten vil også blive mærkbart bedre. Hvis det er fugtproblemer i ydervæggene, skal de udbedres, inden der hulmursisoleres for at undgå fremtidige komplikationer som eksempelvis afskalning af murværk.

Krybekælder:

I ældre huse er der typisk en krybekælder, som sørger for, at fugten fra jordren ikke stiger op i huset. Krybekælderen er typisk ventileret med små riste for at få fugten væk fra huset, men dette kan medvirke til et stort varmetab gennem gulvet og kan give trækgener, hvis der ikke er tilstrækkeligt med isolering under gulvbrædderne.


Isoleringen af krybekælderen skal lægges helt op til gulvbrædderne og skal slutte tæt om bjælker og strøer. Dette kan i nogle tilfælde gøres nedefra, hvis krybekælderen er tilstrækkelig høj. Ellers kan det gøres ved, at man fjerner gulvet og lægger isoleringen ned oppefra. Dog er det vigtigt, at ventilationsristende ikke dækkes til, for det vil medføre, at fugten ikke ledes væk fra huset, men i stedet kan sætte sig i isoleringen eller de bærerende konstruktioner.


Tag/loft:

Varm luft stiger opad. For at sikre så lille et varmetab som muligt, er det derfor vigtigt, at loftet eller taget er isoleret ordentligt, Når der skal efterisoleres på loftet eller i taget, er det vigtigt, at isoleringen slutter tæt til spær og bjælker, og at alle samlinger er tætte. Der kan med fordel isoleres i flere lag, med overlappende samlinger. På den måde undgås kuldebroer, hvor varmen kan slippe igennem.


Isoleringstykkelsen på loftet bør ikke være mindre end 250-300 mm, hvis det er muligt. Undgå også at træde isoleringen flad, da det er den stillestående luft i isoleringen, som isolerer. Ved isolering af loftrum bør der samtidig monteres vindplader ved tagfoden for at lede den kolde luft op over isoleringen.


Gulv:

Isolering af gulv kan være med til at modvirke, at der er fodkoldt, eller der kommer træk ved gulvet. Hvis der ikke er krybekælder eller kælder under gulvet, kan isoleringstykkelsen kun kontrolleres ved at tage gulvbrædder op. Hvis der skal efterisoleres, er det for det meste nødvendigt at tage hele gulvet op. Alt efter, hvordan huset er opbygget, kan der i nogle tilfælde blæses granulat ind under huset. Ved bygninger med gulvvarme bør der være mindst 300 mm isolering under gulvet for at undgå, at store mængder af varme forsvinder ud i jorden. Ved efterisolering af gulv er det vigtigt at isolere helt ud til kanten. Hvis der ikke isoleres helt ud til kanten, vil bygningens vægge blive til kuldebroer, som vil lede store dele af varmen væk fra gulvet og ud i fundamentet.


Rør:

Efterisolering af varmerør eller varmtvandsrør er en hurtig og billig måde at spare på energien. Minimumstykkelsen på rørisolering bør være 40 mm på alle synlige rør, der bliver brugt hele året. Efterisolering af rør vil betyde, at den varme, som bliver transporteret i røret, kommer derhen, hvor den skal uden at tabe store mængder energi undervejs.


Vinduer og ruder

Der er ofte besparelser at hente ved at skifte enten vinduer eller ruder til energiglas. Typen af energivinduer der skal skiftes til afhænger husets alder og øvrige stand. Energiruder er også bedre isolerende en almindelige termoruder og kan afhjælpe kuldenedfald, som der ellers ville være ved termoruder.


Et godt tegn på en energirudes effektivitet, er hvis der i perioder på året sætter sig dug på ydersiden af ruderne. Duggen opstår af at ruderne isolerer så effektivt at den yderste rude bliver kold, og får fugten i luften til at sætte sig på ruden.


Hvis boligen er af ældre dato og man ikke vil ødelægge husets oprindelige stil, kan man enten nøjes med at udskift selve glasset eller monterer forsatsruder med energiglas, hvilket vil give en god isoleringsevne, hvis de eksisterende vinduer er i god stand.


Det kan være svært at finde ud af, om det er termo- eller energiglas i vinduerne, men dette kan kontrolleres ved at holde en flamme, f.eks. fra et stearinlys hen til vinduet. Hvis de afspejlede flammer alle har samme farve, er det termoruder, hvis den ene afspejlede flamme har en anden farve, er det energiruder. Grunden til at den ene flamme har en anden farve i energiruder, er at der er en tynd usynlig metalbelægning på det inderste glas i energiruden.


Varmeforbrug:

I enfamilieshuse findes der nogle nøgletal for varmeforbrug i forhold til, hvilket år huset er bygget i:


Klimaskaerm varmeforbrug


Ud fra skemaet herover kan man f.eks. se, at et hus på 120 m2 bygget i 1960-1969, uanset opvarmningsform og ved en rumtemperatur på 20°C, højest bør bruge 195 kWh/m² om året til opvarmning og varmt brugsvand.

Med i kWh/m² skal der også indregnes forbrug fra supplerende varmekilder som brændeovne eller luft-luft varmepumpe, da disse også yder et bidrag til den samlede opvarmning.


Varmekilde:

Hvis boligen er isoleret og tæt, kan det betale sig at se, på hvilken varmekilde der bruges. Hvis der f.eks. er oliefyr, kan der være besparelser at hente ved at skifte til en alternativ opvarmningskilde som luft-vand varmepumpe eller fjernvarme, hvis dette er muligt. Før der tages stilling til udskiftning er det en god ide at konsultere en relevant fagmand, for at være sikker på at kunne holde samme rumtemperatur ved den nye opvarmningskilde. 

Varmefordeling
Læs mere om enten guldvarme eller radiatoranlæg - klik på linket
Brændeovne

Brændeovn

På en forenklet måde virker brændeovne på 1 af de 2 to følgende principper:

  1. Varmestråling direkte fra ovnen og ud i rummet
  2. Konvektionsvarme, hvor varmen cirkulerer rundt i rummet

Strålevarme

Ældre brændeovne, især støbejernsovne, er normalt bygget op i ét lag. Det vil sige at sidepladerne omkring selve ovnen er det eneste, der skiller brændet fra omgivelserne.

Hvis brændeovnen er bygget op i ét lag, bliver den hurtigt varm. Varmen stråler ud i lokalet, og varmer rummet op, især lige omkring ovnen.


Konvektionsvarme

Nyere brændeovne bygges næsten altid efter princippet omkring konvektionsvarme. Disse ovne er bygget op af flere lag jern. Mellem de lag er der kanaler, hvor den varme luft kan cirkulere. Når brændeovnen bliver varm, bliver luften i kanalerne varmet op. Den varme luft stiger opad, hvilket gør, at der automatisk suges kold luft ind i bunden af ovnen.


Konvektionen får luften til at bevæge sig, og derved fordeles varmen bedre i rummet.Forskellige typer ovne bruger principperne til at opvarme det lokale, de er placeret i. De mest almindelige typer af brænde ovne er beskrevet her:


braendeovnstyper


Der er en række regler og love, som gælder for opsætning af brændeovne og pejse, som du har pligt til at følge – uanset om brændeovnen er ny eller brugt. Reglerne fremgår af bygningsreglement i kapitlet om brand og kapitlet om energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger: 
”Minimumsafstandene måles fra den udvendige side af anlægget og til brændbart materiale i væg, gulv og/eller loft.

For at forhindre gnister fra et ildsted i at antænde en brand, skal gulvet under og omkring brændeovne, pillebrændeovne, masseovne og pejse udføres i eller dækkes af et ikke brændbart materiale mindst som A2-s1,d0 eller A2fl-s1. Materialet skal gå mindst 300 mm frem foran lukkede ildsteder, som for eksempel brændeovne og mindst 500 mm foran åbne ildsteder som for eksempel pejse. Materialet skal desuden gå mindst 150 mm ud til hver side fra fyringsanlæggets åbning.”


Bygningsreglementet stiller bl.a. krav til brandmodstandsevnen på de materialer der vender ud mod brændeovnen. Fx skal der under en brændeovn være ikke brændbart materiale (stålplade, klinker eller lign.) frem mindst 300 mm foran brændeovnen og mindst 150 mm ud på hver side af brændeovnen. Da pilleovne har røgrør omkring 15-20 cm over gulvet, kan man ikke benytte stålplade eller glasplade oven på trægulv, da de er for varmeledende iht. reglerne.
I monteringsvejledningen fra brændeovnen skal der være angivelse af, hvilken afstand brændeovnen skal have i forhold til vægge.

I bygningsreglementet er der også krav om, at der skal være et røgspjæld, der kan reguleres manuelt. Desuden er der brændeovnsbekendtgørelsen, som bl.a. indeholder kravene om prøvningsattest. Denne attest er din dokumentation for, at fyringsanlægget overholder miljøkravene.

Siden 2008 har det været et krav, at brændeovnene er blevet testet på et laboratorium for at se, om de lever op til grænseværdierne for blandt andet partikelforurening.

Resultatet af denne test skrives i en prøvningsattest, som alle brændeovne skal have i dag. 

Hvis du køber en brugt brændeovn, skal du være sikker på, at der er en prøvningsattest. Ellers må du ikke få den installeret. Derudover er der krav om, at brændeovne i dag højst må udlede 4 gram partikler pr. kilo afbrændt træ. Svanemærkede brændeovne må udlede 2 gram pr. kilo afbrændt træ.

Derudover skal skorstensfejeren informeres, hvis du installerer en brændeovn.


Det er tilladt selv at installere en brændeovn, men det anbefales at tage en fagmand med på råd. Under alle omstændigheder skal skorstensfejeren godkende den endelige installation før brug. Af hensyn til skorstensfejning skal kommunen også underrettes.


Skorstenen skal renses jævnligt, ca. 1 gang om året. Hvis der er flere ovne tilsluttet samme skorsten, eller hvis brændeovnen bliver brugt meget, kan det være nødvendigt at få den renset oftere. Dette er op til skorstensfejeren at vurdere.


Man bør altid informere sit forsikringsselskab om, at man har installeret en brændeovn. 


Brændeovne forurener meget. Undersøgelser viser, at partikeludledningen fra brændeovne, små brændefyr og pejse er næsten lige så stor som udledningen fra vejtrafikken. Dermed udgør luftforurening fra skorstene en væsentlig del af miljøproblematikken i Danmark.


Undersøgelsen viser også, at forureningen fra gamle brændeovne er ca. 3 gange så stor som for nye svanemærkede ovne, men det afhænger i øvrigt også af, hvordan man tænder op i dem.

Men det kan give god mening af udskifte sin gamle brændeovn med en ny, både i forhold til miljøet og effektiviteten af ovnen.
Måden der fyres på og brændet der fyres med har også stor betydning for, hvor meget din brændeovn forurener. Hvis røgen fra afbrændingen ikke er helt usynlig eller hvid, eller hvis ruden soder til er forbrændingen ikke god nok.

El-varme

El-varme er dyrt. Derfor er det vigtigt, at bygningen er godt isoleret (hulmur, loft/tag og gulv), hvis der bruges el radiatorer, for at spare på energien.


Supplerer din elvarme med en billigere opvarmningskilde, f.eks. luft-luft varmepumpe. Afhængig af varmepumpens ydelsesforhold og husets udformning vil du kunne reducere dit elforbrug til opvarmning med op til 50%.


Ved montering af en solfanger til opvarmning af varmt brugsvand, kan du i sommerhalvåret slukke for din el vandvarmer og spare på energien.


Brug el radiatorer med elektroniske termostater i stedet for mekaniske termostater. Elektroniske termostater er mere præcise og kan reducere elforbruget til opvarmning med op til 10%.


Hvis der er rum i boligen som ikke bruges til hverdag, kan temperaturen sænkes i disse. Det er dog vigtigt at døren holdes lukket til rum med lavere temperatur, for at undgå radiatorer fra andre rum skal bruge energi på at opvarme det.


Nedsat el-afgift
Hvis du har el-varme i din bolig, kan du være berettiget til en reduktion af el-afgiften, som er en del af din samlede el-pris. Reglen gælder alle boligtyper, også sommerhuse, der har fået dispensation til helårsbrug.


Reduktionen i el-afgiften til boliger med el som hovedopvarmningskilde, gælder for alt el-forbrug, der ligger over 4000 kWh/år.

Naturgas

Et naturgasfyr virker stor set på samme måde som et oliefyr.
Naturgas består primært af metan og ved afbrænding udledes der hovedsageligt kuldioxid (CO2) og vand. Naturgas udleder væsentligt mindre kuldioxid end ved afbrænding af olie.


Gasfyr bør efterses minimum hvert andet år, hvis forbruget er under 3.000 m3/år og hvert år, hvis forbruget er højere.

Et gasfyr opvarmer, ligesom oliefyr, også brugsvand.


Ved montering af en solfanger til opvarmning af varmt brugsvand, kan du i sommerhalvåret slukke for dit naturgasfyr og spare på energien.


I de fleste tilfælde er der i områder med naturgas både tilslutnings- og forblivelsespligt. Det betyder, at er du først tilsluttet naturgasnettet, så er du forpligtet til at betale de faste udgifter til gasnettet, men principielt er du ikke forpligtet til at bruge naturgassen.


Når et gasfyr skal udskiftes, er det nemmeste at erstatte det med et nyt gasfyr, da gasledningerne allerede er i huset. Hvis du bor et sted, hvor der ikke er tilslutningspligt til gasnettet, kan træpillefyr, luft-vand-varmepumpe eller jord-vand-varmepumpe være et godt alternativ, da de også bruger et vandbårent system ligesom gasfyret.


Udskiftning til jord-vand-varmepumpe kan dog kræve et stort grundareal til nedgravning af varmeslanger og er derfor ikke altid muligt.

Oliefyr

Et oliefyr fungerer ved at brænde olie af og derved opvarme vand, som cirkulerer i radiatorer i huset. Oliefyret opvarmer samtidig brugsvand.


Siden 1. juli 2016 har du ikke måttet installere oliefyr i dit hus, hvis du kan få fjernvarme eller naturgas. Regeringen har som mål, at oliefyret er udfaset som opvarmningsform i år 2030


Hvis oliefyret skal udskiftes til anden opvarmningskilde, kan fjernvarme, naturgas, træpillefyr, luft-vand-varmepumpe eller jord-vand-varmepumpe være gode muligheder, da de også bruger et vandbårent system ligesom oliefyret.


Udskiftning til jord-vand-varmepumpe kræve dog et stort grundareal til nedgravning af varmeslanger og er derfor ikke altid muligt.


Hvis du overvejer at konvertere dit gamle oliefyr til en anden varmekilde, er det vigtigt ikke kun at se på de besparelser, det måtte medføre. Du skal også se på husets energimæssige forfatning.

Derefter skal det undersøges, om den varmekilde du ønsker at installere, overhovedet passer ind i husets eksisterende installationer.


Altså skal varmeanlægget passe til dit hus. For eksempel fungerer varmepumper bedst i boliger, som er velisolerede og tætte, har gulvvarme eller opvarmes med forholdsvis store radiatorer. 

Træpillefyr

Et træpillefyr fungerer stort set på samme måde som olie- og gasfyr, her er det bare træpiller, der bliver brugt i stedet for. Træpillefyret står også for opvarmning af det varme brugsvand i boligen.


Hvis du overvejer at skifte fra en anden opvarmningskilde til træpillefyr, er det vigtigt ikke kun at tænke på besparelsen der kunne ligge i det. Et træpillefyr kræver mere arbejde end andre typer af fyr. Der skal jævnligt fyldes træpiller i magasinet, ligesom det også skal renses for aske og slagger.


Inden anskaffelsen af et træpillefyr er det også vigtigt at overveje, hvor fyret kommer til at stå i forhold til støj. Alt efter hvordan din bolig er bygget er det måske ikke smart, hvis fyret skal stå tæt på enten stue eller soveværelse.
Det skal endvidere undersøges om boligens skorsten er beregnet til såkaldt våd røggas, og om dit fyrrum overholder regler for brandsikkerhed.


Hvis der ikke er et vandbærende system i huset i forvejen, f.eks. hvis huset har el-radiatorer, skal der først installeres et sådan system.


Om sommeren kan det være en god idé at supplere dit træpillefyr med en el-vandvarmer, solvarmer eller lignende til opvarmning af brugsvand, da træpillefyret typisk producerer mere varme, end der er brug for i boligen.

Varmepumper

Luft-Vand & Jord-Vand varmepumpe

En luft-vand varmepumpe fungerer ved, at den kølige udeluft opvarmes og bruges til at varme vand op, til både rumopvarmning og varmt brugsvand. 

En jord-vand varmepumpe fungerer næsten på samme måde - her trækkes varmen bare ud af jorden i stedet for af luften.


Hvis der er et gammelt olie- eller gasfyr i boligen, og dette skal udskiftes, kan et godt alternativ være en luft-vand eller jord-vand varmepumpe, idet huset allerede er forsynet med et vandbærende system til rumopvarmning, enten i form at et radiator- eller gulvvarmeanlæg. Ved at skifte fra olie eller gas, vil du kunne spare op til 50% om året på varmeregningen.


En jord-vand varmepumpe kræver dog et større haveareal til nedgravning af slanger. For at sikre høj effektivitet af denne type varmepumpe, skal der være så lidt skygge, hvor slangerne er placeret, som muligt.

Hvis der ikke er haveareal nok til nedgravning af slangerne, er en luft-vand varmepumpe at foretrække.


Før anskaffelse af en varmepumpe er det dog vigtigt at huset er ordentligt isoleret. Dette for at sikre, at varmepumpen kan varme huset ordentligt op, idet fremløbstemperaturen er lavere end ved olie- eller gasfyr.

Varmepumpen er særligt fordelagtig, hvis der er indlagt gulvvarme i huset, idet dette kræver en lavere fremløbstemperatur end et radiatoranlæg.

Hvis der er radiatorer i stedet for gulvvarme i boligen, skal det, før anskaffelse, først klarlægges om radiatorerne er store nok, til at kunne varme tilstrækkeligt op ved den lavere fremløbstemperatur, som varmepumpen giver. Hvis radiatorerne ikke er store nok, kan det eventuelt overvejes, om der skal installeres flere, eller om de oprindelige skal udskiftes til nogle større.


Samtidig skal det overvejes, hvor udedelen af varmepumpen skal placeres, da denne støjer og derfor ikke bør placeres tæt på soveværelse eller naboer. Ved tvivlsspørgsmål, kontakt da en fagmand.Ved valg af varmepumpe er det en god ide at vælge en fra Energistyrelsens ”positivliste for varmepumper”. Varmepumperne på den følgende liste er godkendt af energistyrelsen, ud fra en række minimumskrav til produktkvalitet - se listen


Varmepumper som primær opvarmningskilde giver mulighed for en reduktion af el-afgiften på alt el-forbrug, der overstiger 4.000 kWh/år.


Luft-luft varmepumpe

Luft-luft varmepumpen fungerer ved at trække varme ud af luften udenfor og bruge denne til at varme luften i boligen op.

Luft-luft varmepumper er dog hovedsageligt brugt som supplerende varmekilde, til eksempelvis el-radiatorer.


En af fordelene ved en luft-luft varmepumpe er, at den ikke er afhængig af et vandbærende system. Derfor  kan den monteres i alle bygninger uden at lave hele varmesystemet om.


Der findes også typer af disse varmepumper, der kan fungere som aircondition om sommeren. Dette kan dog få el-forbruget til at blive væsentligt højere.


Inde-delen af en luft-luft varmepumpe støjer, så det kan være en god ide at få en demonstration, inden den købes.


Varmepumper giver mulighed for en reduktion af el-afgiften på alt el-forbrug, der overstiger 4.000 kWh/år – hvis vel at mærke varmepumpen bruges som primær opvarmningskilde. Hvis den kun bruges som supplerende varmekilde, er reduktion af el-afgiften ikke mulig.

Aflangt billede Overskrift
Energirådgivning
Aflangt billede tekst
Vores energirådgivere er altid klar til at give dig gode energirigtige råd og vejledning.
Aflangtbillede_og_Link
SK Forsyning
Telefonerne er åbne
Man-tors
08-18.00
Fredag
08-13.00
Til toppen